Gør madlavning til en leg!

Hvad er den perfekte smag? Med dette spørgsmål vil der nok komme lige så mange svar som mennesker. For kan man overhovedet lave en definition over hvad der er den perfekte smag? Vi er så heldige at vi har så mange variations muligheder indenfor madens verden, men vores alsidighed kan også være vores fjende for at finde vores egen perfekte smag.


Spørgsmålet, hvad smag er kan føre ud i lange diskussioner personer imellem, hvor vi vil udpege hvad vi personligt synes er en god smag ud fra vores egen smags præference. Men smag handler ikke kun om hvorvidt der skal mere salt i, eller om der skal en anelse mere peber. Vaner, kulturelle baggrunde og andre faktorer kan påvirke os til at synes dette er det rette for os. Er det overhovedet muligt at definere den rette smag?


Hvordan gør du det?

Der er mange som stiller mig spørgsmålet “hvordan gør du det? Hvordan sammensætter du dine retter?” Da kan jeg mange gange kun trække på skuldrene og sige “jeg leger med maden”. Dette har vi altid fået at vide at vide siden vi var små, at det var et "no-go" at lege med maden. Men at lege og eksperimentere med maden er to vidt forskellige ting som bør adskilles. Hvis vi ikke eksperimenterer med maden, kan vi heller ikke finde vores egen smag, og hvad vi godt kan lide.

Hjemme i køkkenet kan man få en del ud af at læse opskrifter i kogebøger. Mange har da også hyldemeter af bøger med spændende opskrifter stående, som giver os konkrete anvisninger om, hvordan vi kan sammensætte og tilberede lækre retter. Men at lave lækker mad handler ikke så meget om at kunne følge en opskrift slavisk, som at kunne forstå de grundlæggende præmisser for hvad der skaber et godt måltid, og ikke mindst at bruge dem. Mad handler ikke kun om hvordan det laves, men også forståelsen for hvordan det skal serveres.


Sprød Efterårs salat med let røget andebryst

4 Personer

Du skal brug:

  • 2 Let røget andebryst

  • 1 Stort romainesalat

  • 2 Hjertesalat

  • 1 Fennikel

  • 1 Æble

  • 5 Radiser

  • Bønnespirer

  • Karse

Vinaigrette:

  • 3 cl. olivenolie

  • 1 cl. balsamicoeddike

  • 1 spsk. honning

  • 2 tsk. dijonsennep

  • 3 tsk kapers

  • Hak kapers fint ud. Hæld alle ingredienserne i en beholder med låg eller en lille skål, og bland dem godt sammen.

  • Smag til med salt og peber

Syltet Fennikel:

  • 1 Fennikel

  • 1 dl æbleeddike el. en anden form for eddike

  • 3 dl vand

  • 4 tsk honning

Fremgangsmåde:

  1. Kom honning, vand og eddike i en gryde og sæt det over et hurtigt opkog. Halvér fennikel og skær det i ultra-tynde skiver. Hvis det er lettere at kvarte denne gør dette.

  2. Når din eddikelage er kogt op hælder du eddikelagen over dine fennikelskiver og sæt dem på køl. Lad dem trække frem til servering.

  3. Del romainesalat og hjertesalat i mindre stykker. Skyl det grundigt i koldt vand, og lad det dryppe godt af.

  4. Rens og skær radiserne i tynde skiver, tag dine æbler og skær i tern, tag dit andebryst, befri det fra skindet og skær det i tynde skiver som du formår.

  5. Anret salaten i en dyb tallerken.

  6. Kom skiver af andebryst ovenpå. Kom radiser og æbler ud over, pynt med karse, bønnespirer samt din syltede fennikel, og hæld dressingen henover.

Server salaten som en god frokostsalat eller som en forret, begge dele med godt brød til.




18 visninger
  • Instagram Social Ikon
  • Facebook Social Icon
  • YouTube Social  Icon